Flexleasing er leasing, hvor registreringsafgiften betales løbende i mindre rater, i stedet for at betale den fulde afgift på bilen, som ved traditionel køb af bilen. Når en person leaser sin bil via et leasingselskab, så bliver det muligt at undgå at betale den fulde registreringsafgift på en gang.
Med flexleasing betaler du ikke den fulde afgift på 150% ved indregistrering af bilen på danske plader. Derimod betales afgiften fordelt i små rater månedsvis og kun i den periode, hvor bilen leases. Raterne betales ud fra en procentsats. Denne procentsats er fastlagt fra SKAT og er opgivet i intervaller ud fra bilens 1. indregistrering.
Nedenstående kan du se satserne:
0-3 måneder: 2 % registreringsafgift
>3-36 måneder: 1 % registreringsafgift
> 36 måneder: 0,5 % registreringsafgift
Med leasing eller flexleasing skal du som leasingtager kun betale/finansiere bilens pris ekskl. moms og registreringsafgift. Netop derfor er flexleasing attraktivt, da det bliver muligt at erhverve sig en dyrere bil. Hvorimod ved køb af bil udgør finansieringssummen bilens pris inkl. moms samt den fulde registreringsafgift på 150%.
Læs mere
For at ovenstående er muligt skal det foregå gennem et leasingselskab. Leasingselskabet køber bilen af dig, da leasingselskabet skal være ejer af bilen. Dette er lovgivningsmæssigt bestemt, da lovgivningen ikke tillader privatpersoner at eje et køretøj, hvor der afregnes forholdsmæssig afgift.
Fordelen ved flexleasing er større jo dyrere bilen er. Særligt hvis bilen er over 36 måneder gammel opnås den laveste betaling af månedlig registreringsafgift. Netop denne lave afgift samt at der kun betales afgift, når der er nummerplader på bilen, er en af de væsentlige årsager til, at flere og flere danskere vælger flexleasing.
En af mange fordele ved flexleasing er som nævnt de store økonomiske fordele, samt fleksibiliteten i form af muligheden for at skifte bil ofte, men der er flere fordele ved flexleasing. Læs de mange fordele herunder.
Flexleasing er blot en af de mange typer leasing, som Global Car Leasing beskæftiger os med. Vi tilbyder flere former for flexleasing - både til erhverv og privat. Derudover tilbyder vi også splitleasing og sæsonleasing. Sæsonleasing er særligt for de såkaldte sommer- og vinterbiler.
Ønsker du at se et eksempel på en beregning af en bil på forholdsmæssig afgift, så har vi lavet en mere simpel opstilling, som giver dig et godt overblik.
Med flexleasing undgår du værditab på afgiften, da den fulde afgift ikke betales på én gang ved anskaffelsen af bilen, men i stedet betales månedsvis i de måneder, hvor bilen er på plader. Dermed er du også sikret mod større tab på afgiften ved pludselige afgiftsændringer.
Ved flexleasing slipper du for at binde kapital i den fulde registreringsafgift på bilen, hvilken kan udgøre op med 150% af bilens pris. Du skal derimod udelukkende betale en egenfinansiering på leasingkontrakten udgørende maksimalt 30% af bilens pris, samt den løbende leasingydelse. Resten finansieres af leasingselskabet, og derved har du en lavere kapitalbinding.
Ved leasingaftalens udløb er der mulighed for at sælge bilen i udlandet uden et afgiftstab, i og med bilen ikke er på fuld afgift. På biler som er på fuld afgift og sælges i udlandet, vil SKAT kræve et gebyr på min. 15 % i eksport, såfremt afgiften søges retur.
Læs mere
En leasingbil uden afgift giver også et ekstra salgspotentiale, da bilen efter endt leasing kan sælges i hele verden. Dette er især en fordel ved dyrere luksusbiler, da der er et meget begrænset marked herfor i Danmark. Det giver yderligere en fordel for begrænsing af værditabet.
Du kan lettere skifte mellem sommer- og vinterbil og betaler kun forholdsmæssig afgift for de måneder, som du har plader på bilen. Leasingkontrakten kan dermed tilpasses til dine behov og ønsker. Samtidig er flexleasing en fordelagtig løsning, såfremt du ønsker at skifte bil ofte, da de fleste flexleasingaftaler typisk kun løber 12 måneder.
De mange økonomiske fordele og den lavere kapitalbinding gør det billigere, at indfri ønsket om drømmebilen.
Læs mere
Langt de fleste biler taber værdi, uanset om de er flexleaset eller købt. Når en bil købes, ”betales” værditabet, når bilen sælges igen. Når bilen flexleases hos Global Car Leasing, bruger vi bl.a. førstegangsydelsen til at nedskrive bilens værdi. Det betyder, at bilen nedskrives løbende. Yderligere er det kun bilens pris ekskl. moms og registreringsafgift der afskrives på. Der er dog særlige regler, såfremt bilen er momsdød.
Ved flexleasing i Danmark, egenfinansieres der maksimalt 30%. Resten finansieres af flexleasingselskabet. I ganske få tilfælde kan det betale sig at ansøge SKAT om at få lov til at betale op til 45% af det beløb, der finansieres via flexleasingaftalen.
Overvejer du flexleasing, bør du altid starte med at kigge efter drømmebilen på det tyske eller danske marked. Udover valg af bil, er der flere forhold, der er vigtige at tage stilling til, inden du beslutter dig for, hvilken bil du ønsker at flexlease. Vi har lavet en tjekliste for import og køb af bil. Se listen her
Er det realistisk, at bilen kan sælges igen til restværdien efter endt flexleasing? Tjek www.mobile.de.
Når der vælges bil/forhandler, er det meget vigtigt at sikre sig, at forhandleren er troværdig, og at bilen er som præsenteret i annoncen. Du hæfter for restværdien, og kan derfor selv ende med regningen, hvis alt ikke er som lovet.
Læs mere
Hos Global Car Leasing er du i trygge hænder og vi hjælper dig med at få overblik over hele processen og alle reglerne. Det er ganske enkelt at komme i gang med leasing.
Find din nye bil enten blandt bilerne fra vores liste, hos en forhandler eller fra mobile.de. Kan du ikke finde den helt rigtige bil, så kan vores afdeling, Global Car Trading hjælpe dig. På daglig basis køber og sælger de biler i både ind- og udland. Ud fra dine ønsker kan vi søge i vores store netværk og finde præcis den bil, som du ønsker.
Når drømmebilen er fundet, udarbejder vi et tilbud ud fra dine ønsker og det som passer dig bedst.
Efter tilbuddet er accepteret, foretages kreditvurdering og leasingaftale udarbejdes. Vil du læse mere om, hvad vi bruger til vores kreditvurdering, kan du se mere under vores behandling af persondata.
Ved indgåelse af leasingaftalen aftales, hvornår du ønsker bilen udleveret. Udleveringen kan foregå på flere måder afhængig af, hvor bilen er købt. Det kan enten være hos forhandleren, leveret på din privatadresse eller hos Global Car Trading i Flensborg. Vi aftaler med dig, hvad du ønsker.
KONTAKT OS