Køb af bil i Tyskland er en tillidssag og gennem vores mange år i markedet har vi oplevet, at det for den uerfarne køber kan resultere i unødvendige overraskelser.
Vores afdeling, Global Car Trading i Flensborg, køber og sælger biler dagligt i Tyskland og har gjort det i mere end 15 år. Derfor kender vi alle faldgruberne og ved hvor du skal være opmærksom.
Nedenstående har vi lavet en guide og samlet vores gode råd. Det er lige fra research til betaling af bilen. Du er naturligvis stadig velkommen til, at kontakte Global Car Trading og få råd og vejledning.
Du kan kontakte dem her.
Læs mere
Ved import af bil fra Tyskland er det vigtigt at bilens papirer kontrolleres især registreringsattesten og COC-certifikatet, som også er det der kaldes bilens ”dåbsattest”. Sælgeren af bilen skal, som udgangspunkt, være identisk med navnet på registreringsattesten. Der er dog undtagelser, som fx hvis en bil sælges via en forhandler. Her må der spørges ind til eventuelt bevis for ejerskab.
Inden bilen hentes i Tyskland, skal du sikre dig en kopi af den originale registreringsattest. Denne består af et ”Fahrzeugbrief Teil II” og ”Fahrzeugschein Teil I”. Tjek at data på attesten stemmer overens med bilen, herunderstelnummer. Vi anbefaler, at bilens originale ”dåbsattest”, COC-certifikatet, altid følger med ved køb. Dette gælder for biler købt i udlandet. Dokumentet er især vigtigt, såfremt bilen senere hen skal eksporteres fra Danmark til ny køber i udlandet.
Søg for at tjekke, at servicehæftet er stemplet i forhold til bilens kørte kilometer. Der skal være sammenhæng mellem stemplernes dato og antal kørte kilometer.
Er der foretaget reparationer på bilen eller ændringer, bør der foreligge dokumentation. Ujævne overgange ved døre, motorhjelm, bagklap og skærme bør vække mistanke. Er der spor af malerarbejde som farvetåge, "appelsinskal" eller farveforskelle, bør bilen kontrolleres af et autoriseret værksted. Den bedste løsning vil være Dekra (i Tyskland). Dekra har mulighed for at lave en detaljeret rapport på bilen. Spørg også sælger omkring bilens historik.
Har bilen uoriginalt tilbehør eller ekstraudstyr, skal dette være registreret i registreringspapirerne, og der skal som minimum foreligge en generel driftstilladelse (ABE).
Læs mere
Tjek bilen i skarpt lys. Kig efter ridser og buler fra en skrå vinkel og kig langs bilen efter små eller store buler.
Rust er ikke længere et stort problem på nyere biler, men kontrollér dog altid dørkarme, motorhjelm og bagklap samt skærme, undervogn og udstødning.
Vær opmærksom på detaljerne og brug tilstrækkelig tid herpå. Undersøg lygteglas for- og bag, udvendig belysning, interiør, motor- og bagagerum samt taget, hvis der er tale om en cabriolet. Er der et forholdsvist stort slid?
Hvordan er tilstanden på komponenter såsom batteriet? Tjek olie, vand og syreniveau. Findes der spor af en nylig udført vedligeholdelse eller reparation?
Vær opmærksom på ujævne eller usædvanlige motorlyde. Tomgangshastigheden skal være konstant.
Vær opmærksom på motortemperatur og -støj. Sluk for radioen ved prøvekørslen og læg mærke til om der kommer mislyde fra motor, bagtøj og dæk. Husk at sikre dig, at bilen er forsikret ved prøvekørslen, og om der i givet fald er en selvrisiko.
Det er altid en god ide at få aftalen på skrift, da det er din dokumentation på handlen og dokumentation, hvis ikke bilen lever op til det aftalte.
Handles der bil i Tyskland som virksomhed og med momsaftræk, er det vigtigt at være opmærksom på følgende. I det øjeblik den tyske forhandler er betalt kan det risikeres, at forhandleren beholder den tyske moms, som depositum indtil bilen er dokumenteret i Danmark. Vores erfaring viser, at nogle forhandlere kan være længe om at tilbagebetale dette depositum – og i værste tilfælde ikke vælger at returnere pengene. Dette kan resultere i ekstra omkostninger til eventuel advokat for at udrede pengene.
Forsigtighed tilrådes, hvad enten det omhandler kontant betaling, bankoverførsel eller betaling via "Western Union". Den bedste betalingsmåde er en straks overførsel af egen bank i det øjeblik at bilen, alle nøgler og dokumenter er kontrolleret. Dette kan normalt effektueres i løbet af et par timer. På denne måde vil hverken du eller sælger blive snydt. Denne betalingsmåde gør også, at det ikke er nødvendigt at medbringe en større sum i kontanter.
Læs mere
Inden der kan komme danske nummerplader på den bil importeret fra, skal bilens afgift beregnes. Dette sker hos SKAT i Danmark, og svar tiden er ca. 4 uger. Når opgørelsen er modtaget fra SKAT, kan bilen indregistreres hos det nærmeste danske motorkontor. Der ligger motorkontor i Aalborg, Aarhus, Odense og Høje Taastrup.
Til motorkontoret skal der bruges følgende:
Afgiften betales ved afhentningen af nummerpladerne.
Såfremt du ikke er ejer af bilen men blot afhenter nummerpladerne, skal der også medbringe en fuldmagt fra ejeren af bilen.
Læs mere
Husk - du er altid velkommen til at kontakte os for rådgivning i forhold til import af bil fra Tyskland og resten af Europa.
Kontakt:
Global Car Trading
Nicolai Aip
T: +49 461 160 4106
Ønsker du at gøre brug af vores hjælp, i større eller mindre omfang, kan du på de efterfølgende sider se de forskellige pakkeløsninger, som vi tilbyder.